Medlemslogin Opret profil

Sponsorer

Velkommen til

 
Klubmesterskab joller
 
Klubmesterskab for Opti A, B & C, E-jolle & 29er bliver i år sejlet lørdag den 31. august 2019.
 
Vi mødes omklædt, jollen tilrigget og klar til skippermøde ved slæbestedet kl. 09.30. Kom derfor på havnen senest kl. 09.00. 

Alle aktive sejlere kan deltage. Erindringspræmie til alle deltagere. Pokaler til klubmester i hver af klasserne Opti A-B- C, E-jolle & 29er. Antallet af sejladser vil afhænge af vejret. Banen bliver lagt tæt ved havnen og bliver kort for alle C-sejlere og længere for alle øvrige.
 
Vi reserverer ca 30 pladser i Kabyssen til frokostbuffet og sejler derfor ind til frokost mellem kl. 12.00 og kl. 13.00.  Vi er på vandet igen og sejler frem til ca kl. 16.00.  Frokost i Kabyssen er for egen regning.

Deltagelse i klubmesterskabet er gratis og tilmelding sker via holdsport.dk. Skriv gerne i bemærkningsfeltet i forbindelse med tilmelding, hvor mange personer I regner med at deltage i frokosten så vi kan sørge for pladser til alle. Sejlere fra andre klubber, der har lyst til at deltage i klubmesterskabet melder til på dagen i forbindelse med skippermødet.

Forældre med motor- eller sejlbåd opfordres til at invitere andre sejlerforældre med på vandet. Det kunne være hyggeligt, hvis alle der har lyst får mulighed for at opleve klubmesterskabet fra søsiden. Erik har allerede givet tilsagn om at tage gæster ombord på sin skønne sejlbåd, der for tiden gæster Sletten Havn. De seneste år har også Lars  inviteret ombord på sin hurtige motorbåd. Så alle forældre og bedsteforældre bør komme i varmt tøj og om muligt med en svømmevest under armen så sejladserne kan opleves fra søsiden.

Vi slutter dagen med præmieoverrækkelse samt overrækkelse af vandrepokalerne Årets ungdomssejler, Årets gode kammarat og Årets figther.

Vel mødt!
 
Har du spørgsmål så ring Niels Ole Sloth tlf. 2811 2031 eller send en mail niels@assurancepartner.dk
 
PS. Husk drikkedunk, en vindjakke til at have uden på våddragten samt skiftetøj.
 
 

Nyheder

Kalender